Language

Viser opslag med etiketten E-Plus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten E-Plus. Vis alle opslag

tirsdag den 21. januar 2020

Mine farvoritter - E-pedal


I de næste indlæg vil jeg skrive om mine favorit ting ved Nissan Leaf E+
I dette indlæg vil jeg skrive om E-Pedal, som er Nissans top feature, som kom i bilen fra model årgang 2018.

E-pedal er en måde hvorpå man kan køre bil med én pedal.
I 2018 var de fleste elbiler lavet, så de efterlignede automatgear.
Automatgear fungerer ved at man træder på bremsen og sætter bilen i (D) “drive”, som betyder kør, og som navnet antyder, gør at man kører fremad.

Når man i en automatgearsbil har valgt (D) og slipper bremsen, ruller bilen langsomt fremad. Dette bliver nogle steder kaldt for at “coaste”. Det kaldes også tomgangskørsel.

Automatgears funktionen findes i alle Elbiler, men i 2018 introducerede Nissan så E-pedal i deres Nissan Leaf. 
Tanken var at lave en ny måde at køre bil på, og det virker rigtig godt.
E-pedal ligner på nogle måder automatgear, idet man stadig skal træde på bremsen for at sætte bilen i (D) eller i (R) “reverse” for at bakke, men her stopper ligheden så.
I modsætning til automatgear, så begynder bilen ikke at rulle når man slipper bremsen, men holder stadig stille. Bilen holder automatisk bremsen for dig, og lyser også med bremselyset.
Når man skal til at kører trykker man, som forventet, på speederen og bilen kører nu frem som man kender det.

Alt efter hvor langt ned man træder speeder eller accelerationspedal, så kører bilen hurtigere eller langsommere.
Hvis man slipper speederen, så bremser bilen kraftigt. Det er ikke en nødopbremsning, men den tager farten meget af.

Det kan sammenlignes med hvis man i første gear i en bil med manuelle gear, gasser en del op, og så slipper speederen igen. Der motorbremser bilen også ret kraftigt.
I modsætning til ICE (forbrændingsmotor) biler, så opsamler elbiler og mange hybrid biler, energien når de bremser, hvilke jo kun er et plus da man ikke spilder en masser energi.

E-pedal er så følsom, at man med finjusteringer nærmest kan ramme en hvilken som helst hastighed fra 1 til 120 km/t uden alt for meget roden rundt.
Dette gør en i stand til at lave en utrolig behagelig køretur, da man kan tilføje og aftage fart meget blidt. Jeg nyder især at tilpasse min fart frem mod et lyssignal, der så kan blive grønt uden at man har lavet for meget opbremsning.

E-pedal er dog mere en bare dette.
Når man køre med E-pedal aktiveret, så styre bilen selv bremserne når man holder stille.
Man behøver således ikke at træde på bremsen hvis man stadser på en bakke med en hældning op til 30 grader.

Video om E-pedal

Bilen lyser selv med bremselyset, så man behøver heller ikke bekymre sig om dette. Hvis bilen decelererer med en hvis hastighed, så lyser bremselyset. Det samme gør sig gældende når man holder stille og ikke rører ved nogen af pedalerne i bilen.

Følelsen af at køre med E-pedal kan ikke beskrives, men skal opleves, og i mit tilfælde har den nået min favoritliste over ting jeg elsker ved min Nissan Leaf.

En vigtig ting til sidst der skal nævnes er, at E-pedal ikke påvirker bilens bremsepedal. Du kan og skal således stadig selv lave hårde og nødopbremsninger, da E-pedal ikke gør dette for dig.

mandag den 16. september 2019

Kør grønt eventet

Event plads

De 3 spørgsmål

Efter en fantastisk dag med "Kør grønt" arrangementet i Hillerød, vil jeg lige komme med et indlæg om, hvad det typiske spørgsmål er på nuværende tidspunkt.
 
Jeg vil dog indledningsvist starte med at sige, at jeg blev positivt overrasket over, den store interesse og forbløffende fordomme, der var i forbindelse med arrangementet.
 
Det er virkelig rart at høre og se folk i alle afskygninger, komme med gode relevante spørgsmål. Jeg vil dog her tilføje at der ikke findes dumme spørgsmål...

Nå med de 3 mest hyppige ting der blev spurgt om kommer her, i vilkårlig rækkefølge.
 

Hvor langt kan den køre?

Dette spørgsmål er lige så sikkert, som "amen" i kirken.
Det er er rigtig godt spørgsmål, som kan være meget svært at svare fyldestgørende på.
Mit svar lød som oftest: 370 km, ved blandet kørsel om sommeren.
Det er ikke langt fra WLTP på 385, og det er meget opløftende at se folks overraskelse når man siger det.
For lige at tilføje mine andre svar, så er det ca. 250 km ved ren motorvejskørsel om sommeren.
 
Tillægsspørgsmål er ofte, hvad med vinter?
I mit tilfælde har jeg ikke haft bilen i en vinter endnu, og kan derfor kun komme med et bud på det. ca. 290 km, ved blandet kørsel, og 200 på ren motorvej.
Disse tal er dog rene gæt, og jeg vil ikke blive overrasket over, hvis de er for pessimistiske.
 
Kig evt. på mit tidligere opslag "Rækkevidde - hvor svart kan det være"


Hvor meget må den trække?

Svaret for min bils vedkommende er rimelig let, 0 kg.
Nissan Leaf er ikke typegodkendt til at køre med træk. Det er dog ikke ens betydning med, at en elbil ikke kan trække tværtimod.
 
Elbiler har rigtig meget moment, og er faktisk ideelle til at trække, men hvorfor kommer de så ikke alle med træk?
 
Der er nok flere årsager til dette.
Den første er nok, at det kræver en del mere energi, og at batteristørrelse, derfor kan blive en hæmsko.
En anden årsag er formodentligt, at det er dyrt at få typegodkendt biler med træk, og at der nok er mere fokus på at vinde Elbilkunder i det generelle segment, end i segmentet der har behov for træk.
En tredje årsag, kan være at nogle af de avanceret systemer i elbiler (fartpilot, regenerativ bremse, mm.) ikke er designet til at understøtte træk, dog burde disse kunne sættes ud af funktion, når man satte påhæng på.
 
Det mest ærlige svar jeg kan give er, at jeg ikke ved det med sikkerhed. Dog ved jeg at det kommer, og at det kan lade sig gøre.
Tesla model 3 kan købes med krog, der må trække 900 kg.
Tesla model X kan trække noget mere.
Audi E-tron må også få træk, jeg ved god ikke hvor meget den må trække.
 
De sidste er nok mere en kommentar end et egentligt spørgsmål.

Der er ikke ladestandere nok, eller det tager for lang tid at lade den op.

Dette er også en ting, jeg selv grublede meget over inden jeg valgte elbilen. Der er nemlig ting man skal indstille sig på.
 
Først og fremmest, Danmark har mange ladestandere og der kommer stadig flere.
Man kan sagtens køre fra Falster til Skagen i en elbil, så det er altså ikke så slemt.
Man skal planlægge sin tur lidt mere omhyggeligt, da ladestandere ikke at lige så mange som en tankstation.
En E+ lader fra 0% til 100% på et sted mellem 9 og 11,5 timer på en 32 ampere løsning (læs mere om dette i indlægget "E-Pedal og ladeløsninger")
Hvis man har en 16 ampere løsning tager det op til 20 timer at lade batteriet fra 0% til 100%.
Det er dog værd at huske på, at man sjældent kører sin bil ned til 0% da men ofte lader den, når man alligevel holder hjemme, eller ude hvor man kan lade. (Læs evt. mere i Batteriet - Del 1)
 

Bonus spørgsmål.

Jeg havde en enkelt besøgende, som gerne ville have elbil, men som boede i ejerlejlighed, og det virkede ikke til at boligforeningen var interesseret i etablering af lademuligheder.
Jeg måtte råde ham til at besøge fdel.dk for at se, om ikke de havde lige omkring løsningsmuligheder.
Der er dog tiltag på vej fra EU om, at det bliver et krav, at etablere opladning ved etablering af større parkeringsområder, og på sigt også krav om at etablere muligheder, på eksisterende pladser.
Så man er ikke helt fortabt i ejerlejlighed, og hvis man stadig går på arbejde, kan det være at arbejdspladsen har interesse i at etablere opladning.

   
Til sidst vil jeg gerne takke alle der mødt op, med åbent sind og til arrangørerne af "Kør Grønt" FDEL og til Nissan Helsingør, for materialer om Nissan Leaf, så jeg havde noget jeg kunne dele ud til interesseret.

søndag den 8. september 2019

Et liv som elbilist

Leaf E+

Så skete det. 

I starten af juli fik vores familie en Nissan Leaf E+. 
Det var alt hvad jeg havde forventet, og med positive overraskelser. 

Jeg havde ventet med spænding siden jeg forudbestilt bilen, og jeg må indrømme at dagene fra at forhandleren fik den, og til at den var klargjort var meget lange. 

Da jeg satte mig ind i bilen for at køre hjem fra forhandlerne, måtte jeg lige have en lille tænkepause.

Havde jeg gjort det rigtige?  

Da jeg slog e-pedal til, satte bilen i drive og kørte derudaf, forsvandt alle mine spørgsmål og jeg begyndte bare at nye turen. 

En køretur i elbil kan faktisk være meget afslappende. 

Vores familie har siden modtagelsen af bilen været på køreferie i Jylland og har pendlet en del og taget en spontan tur. 

Disse ting vil jeg fortælle mere om i mine kommende opslag. 

Mød en elbilist

Kan du ikke vente til næste opslag, så har du mulighed for at møde mig og bilen til FDEL's "Kør grønt" event i Hillerød, lørdag d. 14. september 2019 kl 10-15.
Her vil jeg svare på spørgsmål og fortæller gerne om mine oplevelser.


Jeg vil lige give lidt stemningsbilleder fra forhandleren, da jeg fik bilen udleveret. 

Smukt indpakket
Ved modtagelsen var bilen fint pakket ind, og som det kan ses herunder, var der personlig hilsen, alt i alt en rigtig lækker oplevelse, som var med til at gøre det til en unik oplevelse.


Personlig hilsen
Som kirsebær på toppen var forhandler klar med personlig skilt, og klar til at hjælpe med at sætte app op.
Der var god tid til overlevering, og til at flytte alle mine ting fra den gamle bil over til den nye.

Taler vidst for sig selv
I skal selvfølgelig ikke snydes for et billede i hvor bilen ikke er skjult.






mandag den 4. februar 2019

Så er den her endelig

Nissan Leaf

Leaf E+ er kommet.

Så er Nissan Leaf E+ endelig kommet på markedet.

Med et batteri på 62 kWt og en ny elektrisk motor der kan levere 215 hestekræfter, er der åbnet op for mere saft og kraft.
Udover dette har Nissan opgraderet infotainment systemet med en større skærm og hurtigere ydeevne.
Som noget nyt kan man få opdateret kortet uden at skulle på værksted med bilen. Man skal dog stadig abonnere på kort fra Nissan for at få opdateringerne.

Bilen er lige nu til salg i en introduktionsudgave under navnet Nissan Leaf 3.Zero

Introduktionsudgaven dækker både over 40 kWt og 62 kWt modellen.
Nissan har sagt at der kun vil blive lavet 5000 stk. af introduktionsudgaven til Europa, så hvis du vil have fingrene i en, så skal du slå til nu, og kontakte din lokale Nissan forhandler.

62 kWt udgaven mangler at blive typegodkendt med ny højre, vægt og rækkevidde.

Nissan har selv estimeret rækkevidden til 385 km WLTP ved blandet kørsel, men dette er som sagt ikke blevet verificeret endnu.

Det nye batteri byder på en ny batterikemi hvilket har gjort Nissan I stand til at hæve antallet af celler fra 192 til 288 næsten uden at batteriet har ændret størrelse.
Nissan har udtalt at den nye kemi betyder, at bilen stadig ikke har behov for aktiv væske køling.

Der er til gengæld blandet rapporter på hvorvidt der er aktiv luftkøling eller passiv luft køling, som der er på den nuværende 40 kWt udgave.

Ønsker du yderligere information, anbefaler jeg at du kigger på Nissans hjemmeside, eller kontakter din lokal Nissan forhandler.

torsdag den 3. januar 2019

Tålmodighed...

Bagende af Nissan Leaf

Nu er ventetiden snart over.

Ifølge rygterne vil Nissan Leas E-Plus, (Som er navnet på Nissan Leaf med 60 kWh batteri), blive afsløret på CES I Las Vegas i næste uge.

Bilen vil foruden et 60 kWh batteri også være udstyret med en kraftigere elmotor, ifølge rygter op til 200 hk, og mulighed for at lave hurtigere end sin forgænger, op til 102 kW.
Oprindeligt skulle bilen fremvises ved LA Auto Show, men afsløring blev udskudt som følge af at Chefen for Nissan blev anholdt og sigtet for bedrageri og svindel med han løn.

Der går mange rygter om bilen, og der er derfor meget fokus på fremvisningen i næste uge.
Der har længe være spekulationer om batterikøling, da bilen nu vil have et større batteri. Det seneste rygte i den afdeling er at Nissan har fravalgt væske køling og stadig holder fast i luftkøling. Dog er der tale om en aktiv køling, så batteriets temperatur holdes nede under opladning og kørsel.

Seneste rygte omkring tilgængelighed er april/maj måned.

Som diesel bil ejer håber jeg på at denne bil lykkes, så jeg kan skifte til elbil.