Language

mandag den 16. september 2019

Kør grønt eventet

Event plads

De 3 spørgsmål

Efter en fantastisk dag med "Kør grønt" arrangementet i Hillerød, vil jeg lige komme med et indlæg om, hvad det typiske spørgsmål er på nuværende tidspunkt.
 
Jeg vil dog indledningsvist starte med at sige, at jeg blev positivt overrasket over, den store interesse og forbløffende fordomme, der var i forbindelse med arrangementet.
 
Det er virkelig rart at høre og se folk i alle afskygninger, komme med gode relevante spørgsmål. Jeg vil dog her tilføje at der ikke findes dumme spørgsmål...

Nå med de 3 mest hyppige ting der blev spurgt om kommer her, i vilkårlig rækkefølge.
 

Hvor langt kan den køre?

Dette spørgsmål er lige så sikkert, som "amen" i kirken.
Det er er rigtig godt spørgsmål, som kan være meget svært at svare fyldestgørende på.
Mit svar lød som oftest: 370 km, ved blandet kørsel om sommeren.
Det er ikke langt fra WLTP på 385, og det er meget opløftende at se folks overraskelse når man siger det.
For lige at tilføje mine andre svar, så er det ca. 250 km ved ren motorvejskørsel om sommeren.
 
Tillægsspørgsmål er ofte, hvad med vinter?
I mit tilfælde har jeg ikke haft bilen i en vinter endnu, og kan derfor kun komme med et bud på det. ca. 290 km, ved blandet kørsel, og 200 på ren motorvej.
Disse tal er dog rene gæt, og jeg vil ikke blive overrasket over, hvis de er for pessimistiske.
 
Kig evt. på mit tidligere opslag "Rækkevidde - hvor svart kan det være"


Hvor meget må den trække?

Svaret for min bils vedkommende er rimelig let, 0 kg.
Nissan Leaf er ikke typegodkendt til at køre med træk. Det er dog ikke ens betydning med, at en elbil ikke kan trække tværtimod.
 
Elbiler har rigtig meget moment, og er faktisk ideelle til at trække, men hvorfor kommer de så ikke alle med træk?
 
Der er nok flere årsager til dette.
Den første er nok, at det kræver en del mere energi, og at batteristørrelse, derfor kan blive en hæmsko.
En anden årsag er formodentligt, at det er dyrt at få typegodkendt biler med træk, og at der nok er mere fokus på at vinde Elbilkunder i det generelle segment, end i segmentet der har behov for træk.
En tredje årsag, kan være at nogle af de avanceret systemer i elbiler (fartpilot, regenerativ bremse, mm.) ikke er designet til at understøtte træk, dog burde disse kunne sættes ud af funktion, når man satte påhæng på.
 
Det mest ærlige svar jeg kan give er, at jeg ikke ved det med sikkerhed. Dog ved jeg at det kommer, og at det kan lade sig gøre.
Tesla model 3 kan købes med krog, der må trække 900 kg.
Tesla model X kan trække noget mere.
Audi E-tron må også få træk, jeg ved god ikke hvor meget den må trække.
 
De sidste er nok mere en kommentar end et egentligt spørgsmål.

Der er ikke ladestandere nok, eller det tager for lang tid at lade den op.

Dette er også en ting, jeg selv grublede meget over inden jeg valgte elbilen. Der er nemlig ting man skal indstille sig på.
 
Først og fremmest, Danmark har mange ladestandere og der kommer stadig flere.
Man kan sagtens køre fra Falster til Skagen i en elbil, så det er altså ikke så slemt.
Man skal planlægge sin tur lidt mere omhyggeligt, da ladestandere ikke at lige så mange som en tankstation.
En E+ lader fra 0% til 100% på et sted mellem 9 og 11,5 timer på en 32 ampere løsning (læs mere om dette i indlægget "E-Pedal og ladeløsninger")
Hvis man har en 16 ampere løsning tager det op til 20 timer at lade batteriet fra 0% til 100%.
Det er dog værd at huske på, at man sjældent kører sin bil ned til 0% da men ofte lader den, når man alligevel holder hjemme, eller ude hvor man kan lade. (Læs evt. mere i Batteriet - Del 1)
 

Bonus spørgsmål.

Jeg havde en enkelt besøgende, som gerne ville have elbil, men som boede i ejerlejlighed, og det virkede ikke til at boligforeningen var interesseret i etablering af lademuligheder.
Jeg måtte råde ham til at besøge fdel.dk for at se, om ikke de havde lige omkring løsningsmuligheder.
Der er dog tiltag på vej fra EU om, at det bliver et krav, at etablere opladning ved etablering af større parkeringsområder, og på sigt også krav om at etablere muligheder, på eksisterende pladser.
Så man er ikke helt fortabt i ejerlejlighed, og hvis man stadig går på arbejde, kan det være at arbejdspladsen har interesse i at etablere opladning.

   
Til sidst vil jeg gerne takke alle der mødt op, med åbent sind og til arrangørerne af "Kør Grønt" FDEL og til Nissan Helsingør, for materialer om Nissan Leaf, så jeg havde noget jeg kunne dele ud til interesseret.

søndag den 8. september 2019

Et liv som elbilist

Leaf E+

Så skete det. 

I starten af juli fik vores familie en Nissan Leaf E+. 
Det var alt hvad jeg havde forventet, og med positive overraskelser. 

Jeg havde ventet med spænding siden jeg forudbestilt bilen, og jeg må indrømme at dagene fra at forhandleren fik den, og til at den var klargjort var meget lange. 

Da jeg satte mig ind i bilen for at køre hjem fra forhandlerne, måtte jeg lige have en lille tænkepause.

Havde jeg gjort det rigtige?  

Da jeg slog e-pedal til, satte bilen i drive og kørte derudaf, forsvandt alle mine spørgsmål og jeg begyndte bare at nye turen. 

En køretur i elbil kan faktisk være meget afslappende. 

Vores familie har siden modtagelsen af bilen været på køreferie i Jylland og har pendlet en del og taget en spontan tur. 

Disse ting vil jeg fortælle mere om i mine kommende opslag. 

Mød en elbilist

Kan du ikke vente til næste opslag, så har du mulighed for at møde mig og bilen til FDEL's "Kør grønt" event i Hillerød, lørdag d. 14. september 2019 kl 10-15.
Her vil jeg svare på spørgsmål og fortæller gerne om mine oplevelser.


Jeg vil lige give lidt stemningsbilleder fra forhandleren, da jeg fik bilen udleveret. 

Smukt indpakket
Ved modtagelsen var bilen fint pakket ind, og som det kan ses herunder, var der personlig hilsen, alt i alt en rigtig lækker oplevelse, som var med til at gøre det til en unik oplevelse.


Personlig hilsen
Som kirsebær på toppen var forhandler klar med personlig skilt, og klar til at hjælpe med at sætte app op.
Der var god tid til overlevering, og til at flytte alle mine ting fra den gamle bil over til den nye.

Taler vidst for sig selv
I skal selvfølgelig ikke snydes for et billede i hvor bilen ikke er skjult.